Fysik & adfærd

Opdateret 31. maj 2017

SHIBAENS FYSIK OG ADFÆRD

Shibaens størrelse, bygning, pelsstruktur og mentale egenskaber bærer tydeligt præg af, at den oprindeligt har været en race anvendt til jagt under foranderlige vejrforhold. Som tidl. nævnt, består 3/4 af Japan af bjerge eller kuperede områder, hvilket stiller store krav til motorikken. Shibaen er også en meget adræt og udholdende hund, hvilket gør den særdeles velegnet til fysisk udfoldelse af forskellig art. (Gå/løbeture, træning i almindelighed, agility eller sporarbejde, mv.)

I de japanske bjergområder og i særdeleshed i det norlige Japan kan temperaturen om vinteren falde til adskillige grader under nulpunktet. Shibaens gode stockhårspels med den kraftige underuld er specieldesignet til at honorere de lave minusgrader, og om sommeren isolerer pelse godt mod den brændende sol.

Shibaen er med andre ord skabt til at opholde sig ude i al slags vejr og til at bevæge sig i meget forskelligt terræn.

SHIBAENS ADFÆRD/MENTALE EGENSKABER

Racestandarden fortæller om Shibaens adfærd: “Af temperament er den hengiven. Den har skarpe sanser og er særdeles årvågen.” Ikke just en meget informativ beskrivelse, som desværre også overlader alt for megen plads til den enkelte at fortolke på. Ordene – hengiven, skarpe sanser eller årvågen – vil betyde noget forskelligt, afhængig af hvem der læser teksten.

Vi vil i det følgende forsøge, så neutralt som muligt at beskrive forskellige mentale egenskaber for racen som helhed, velvidende at der naturligvis både findes undtagelser og også andre synspunkter på emnet. Med andre ord, dette er ikke en dokumenteret, videnskabelig afhandling om Shibaen og dens adfærd.

Vores udgangspunkt i beskrivelserne omhandler den voksne Shiba.

I hvalpe- og unghundealderen kan Shibaen sagtens opføre sig anderledes, men forandrer ofte adfærd i forbindelse med den psykiske kønsmodning omkring 15-18 måneders alderen. Ligeledes vil vi forsøge, at definere de enkelte mentale egenskaber, for netop i videst mulige omfang at præcisere, hvad der tales om, men også for at undgå menneskeliggørelse af hunden.

TILGÆNGELIGHED/KONTAKT

Hundens evne/lyst til at tage eller afvise kontakt til fremmede mennesker.

Shibaens lyst til selvstændigt at tage kontakt til fremmede mennesker er ofte afhængig af om den er på hjemmebane eller ude. På udebane tager Shibaen sjældent selv kontakt, men gives der anledning til det (invitation) deltager den gerne, men optræder oftest væsentlig mere behersket end hjemme. For nogle Shibaer kan (nær) kontakt til fremmede mennesker godt udvikle sig til et problem, som kun kan afhjælpes gennem intens stimulering (miljøtræning).

Shibaen beskrives ofte som værende reserveret, men der er en hårfin grænse mellem reserverethed og skyhed (ubehag ved kontakt – hunden trækker sig eller bruger aggressivitet for at undgå kontakten). Naturlig reservation er ikke det samme som skyhed. Ved naturlig reservation virker hunden uengageret uden at virke angst eller underdanig men ignorerer oftest kontaktforsøg. Det er derfor vigtigt, at der i prægningsfasen og efterfølgende i hvalpe- og unghundetiden gøres en målrettet indsats, for at give hunden så mange positive oplevelser med fremmede mennesker som muligt. Opdrætterne på deres side gør et stort arbejde for at stimulere hvalpens sociale kontakt i dens første 8 leveuger, og det er vigtigt, at dette arbejde fortsætter i hvalpens nye hjem.

Som helhed fremstår Shibaen også i dag som en væsentlig mere tilgængelig hund end for 30 år siden.

FLOKFUNKTION

Evnen til at tilpasse sig i en flok og samarbejde med artsfæller (herunder mennesker).

Flokfunktionen har fungeret som en vigtig brik i hundens overlevelse: Samarbejde om jagten, fælles pasning af unger, finde byttedyr og gode sikre sovesteder, fælles forsvar med fjender osv. Denne egenskab er der stor forskel på fra race til race, da mennesket i udvælgelsen af hunde til forskellige opgaver, havde brug for store nuancer i flokfunktionen. Eksempelvis skal fåre/hyrdehunde i samarbejde med dets mennesker både drive og bevogte dyrene, hvorimod en del jagthunderacer, som bl.a. Shibaen skulle være i stand til alene og langt væk fra flokken at søge bytte og fastholde det til jægeren nåede frem.

Shibaen er derfor en selvstændig hund, som ikke konstant har brug for sin flok, men sagtens kan være alene flere timer ad gangen. Shibaen fungerer bedst i flok, når den kender sin plads i forhold til de andre medlemmer (resten af familien). Hvis dette forhold er i orden får man et rigtigt godt samarbejde med den og dermed en glimrende familiehund.

Det er hensigtsmæssigt, at stimulere flokfunktionen hos Shibaen. Det gøres bedst ved at være en god leder. En god leder er ikke nødvendigvis den, som kan banke alle de andre i flokken, men snarere den som i mange henseender udviser initativ f.eks. ved at skaffe mad, give tryghed og ro, finde på beskæftigelse – gå – ture, indlæring/træning, leg, håndhæve flokregler (konsekvens) m.v. Herved øges behovet og afhængigheden for flokken og ikke mindst lysten til samarbejde.

NYSGERRIGHED/UNDERSØGEFUNKTION

Hundens evne til at have tjek på sine omgivelser og aktivt undersøge nye ting.

Egenskaben nysgerrighed skal ikke kun betragtes som almindelig opmærksomhed vendt mod omgivelserne. Nysgerrighed er også hundens evne til at undersøge nye ting, eller ting som den er blevet bange eller forskrækket over. Det vil sige, at nysgerrighed i høj grad skal sammenkædes med begreberne initiativ og handlekraft.

Nysgerrighed hjælper i høj grad hunden til at erhverve sig erfaringer med nye ting (er de farlige eller harmløse?) Det øger i høj grad dens sikkerhed og mulighed for at overleve. For lidt nysgerrighed hæmmer altså dens muligheder for at gøre erfaringer, mens for stor nysgerrighed kan være direkte livsfarligt.

Shibaen er meget opmærksom på, hvad der sker omkring den. Nye hændelser og lyde registrer den straks og reagerer på det. Shibaen er en hund, som pga. samspillet med sin flokegenskaber ofte går på sightseening, hvis den pirres og den har lejlighed for det. Måske er det denne egenskab, som beskrivelsen: “Særdeles årvågen” i racestandarden referer til.

Nye ting (nær)undersøger Shibaen oftest med en vis forsigtighed, men selvstændigt. Skulle der være ting, som hunden opgiver at stifte bekendskab med, er det fornuftigt at hjælpe (støtte) den frem til kontakt. Herved får hunden gjort to erfaringer. Dels at den ting, den i første omgang anså for farlig alligevel ikke var det, men også at føreren er en god leder med initiativ og handlekraft.

AKTIVITETNIVEAU/KONCENTRATION/STRESS

Evnen til at fungere hensigtsmæssigt under passivitet.

Det er vigtigt at forstå forskellen mellem aktivitetsniveau/stress og det adfærdsudtryk, at hunden er livlig/aktiv. Etologer har påvist, at der ligesom hos mennesker er en tydelig sammenhæng mellem aktivitetsniveau, stress og koncentration. Mange aktive hunde udvikler ofte stress, hvilket influerer negativt på deres koncentration. De har ofte svært ved at modtage indlæring eller i det hele taget løse simple problemer (eks. at finde sin fører). Når der i øvrigt ikke sker nogen aktivitet, har denne type hund svært ved at slappe af og har typisk gang i flere gøremål på een gang (grave rosenbedet op, gør eller springer op af ejeren, henter sko og andet legetøj). Aktivitetsskiftene er ofte mange og planløse.

For Shibaens vedkommende gør det sig netop gældende, at det er en livlig og aktiv hund, som generelt håndterer passivitet vældig godt uden at stresse op. Sker der ingenting er den rigtig god til at affinde sig med situationen og selv slappe af. Den kan også finde ud af at beskæftige sig med legetøj og anden aktivitet, men på en målrettet konstruktiv måde.

Under aktivitet (træning, leg m.v.) er den straks med og indvolverer sig ubetinget, ligesom den er god til at koncentrere sig om de aktiviteter, der foregår.

JAGTLYST

Evnen til at jage og fange et bytte.

Generelt har Shibaen en veludviklet evne til at jage, men også fange (slå ihjel) – især mindre dyr, som mus, rotter og småfugle.

Det er vigtigt at forstå, at jagtlyst intet med aggressivitet at gøre. Vilde dyr jager ikke fordi de er aggressive/onde, men fordi de er sultne. Selv om vore tamhunde ikke har behov for at jage, da de jo får mad af os mennesker, bevirker den genetiske arv, de har fået af deres oprindelige ophav, at de stadig stimuleres af forskellige påvirkninger og handler derefter.

Især hos hvalpe og unghunde, ser vi, hvordan tærskelværdierne for jagtadfærd “tvinger” dem til at handle (flyvende blade eller bolde der trilles bliver jaget og fanget og ofte rusket). I denne periode øver de sig på det, der senere skal blive en struktureret handling, som sikrer overlevelse. Derfor skal man naturligvis i forholdet til sin Shiba være opmærksom på, at den stadig besidder disse egenskaber.