Kenneltræf

Opdateret 22. august 2017

 

Kenneltræf 20.08.2017
Igen i år afholdte vi træf på vores bopæl på Orø.
Det var en helt igennem dejlig dag med glade gæster og friske hunde som alle nød det dejlige vejr.
Vi blev gæstet af 32 personer og ialt 23 hunde.
Hundenes alder var fra de yngste på ca. 7 måneder til den ældste på knap 13 år.
Nedenstående et fællesfoto fra dagen.

 


Størstedelen af hundene legede frit sammen og havde en rigtig sjov og lærerig dag.


Foto af de yngste deltager, tæver fra samme kuld.

Vi takker gæsterne for en fantastisk hyggelig dag og glæder os
allerede til næste års træf.

Kennel Nidhøg holder træf 1. gang årligt, altid i August måned. Her indbydes alle de mennesker/familier/hunde der er tilknyttet vores kennel. Vores Kenneltræf er gået hen og blevet en rigtig dejlig tradition.

Det er altid til stor glæde for os at se vores hvalpe, unge som gamle og deres familier til en hyggelig eftermiddag. Vi startede i år 2000 med bare at mødes med nogle Shibafolk, men i løbet af få år kom ideen med at lave det som et rigtigt Kenneltræf. Det første år vi arrangerede et rigtigt organiseret træf var i år 2002. Det er herfra vores billedserie starter.

Siden år 2002 har vi hvert år samlet/indbudt familier med deres hunde til eftermiddagshygge med kaffe, pandekager og is. Træffene er siden blevet afholdt uanset vejret.

I år 2011 var første gang vi afholdt træffet hvor også vores nyeste race Hokkaido deltog.

Vi har gennem disse træf mulighed for at følge de unge hunde i deres opvækstår og naturligvis møde de gamle hunde igen. Nogle af de fremmødte familier har hunde fra vores første Shiba-kuld født i 1996. Det betyder meget for os at følge hundene og familierne gennem hele hundens liv.

Det at bevare kontakten giver stor tryghed både for os og også for vores købere. Vi har i flere år også benyttet træffet til at indbyde Shiba og Hokkaido interesserede til at deltage, da de her får muligheden for at opleve de nuancer racerne har både i eksteriør og mentalitet. De kan selv tale med familierne og se hundene og får herigennem et godt indblik i det at være Shiba og Hokkaido ejer.
2015 var et år hvor vi må stoppe vores avl på Hokkaido.

Træffene er gået hen og blevet en fast årlig begivenhed og familierne har været rigtig engagerede i at vise deres hunde frem, og ikke mindst hygget sig ved at møde de gamle kendinge fra tidligere år. Udover at vi er stolte og glade har træffene stor betydning, da det fastholder kontakten til de dejlige familier, der har valgt at handle hund hos os.

Som opdrætter er det af stor vigtighed at vi har mulighed for at se hundene og notere alle data omkring dem. Vi takker alle familierne for det altid store fremmøde og engagementet i deres hunde, vi håber naturligvis at se alle igen år efter år.
År 2015 var et år vi måtte undlade at afholde kenneltræf, vi flyttede til Orø hvor vi havde træf første gang i 2016.

Tryk på billede for større format.

  • 2017

  • 2016

  • 2014

  • 2013

  • 2012

  • 2011

  • 2010

  • 2009

  • 2008

  • 2007

  • 2006

  • 2005

  • 2004

  • 2003

  • 2002