Avlsmål

Opdateret 31. juli 2017

Opdræt foregår udelukkende på fysisk og mentalt sunde hunde, som også eksteriørmæssigt er typiske i henhold til Shibaens standard – men ikke nødvendigvis af championkvalitet.

Som opdrætter er det af stor vigtighed at kunne se “en rød tråd” i avlslinierne, både på sundhed og eksteriør.
Alle de dyr der bliver avlet på i Kennel Nidhøg har fået foretaget og registreret sundhedsundersøgelser og alle er fundet fri for sygdomme.
Alle dyrene er før avl udstillet og præmieret.

Nedenstående billeder af 5 generationer af tæver i lige avlslinie.

Øverst til venstre: Zoars Nichiken
Øverst til højre:    Nidhøg´s Natsu – Zennmai
Midt:                       Nidhøg´s Innmai – Itayji
Nederst til højre:  Nidhøg´s Tadsu – Tami Tamiwe

De tre billeder af hvalpetæver er alle efter Nidhøg´s Tadsu – Tami Tamiwe fra forskellige kuld med forskellige fædre:
Øverst:    Nidhøg´s Beniichi – Bijin
Midt:       Nidhøg´s Tokuhei – Taji Takuma
Nederst: Nidhøg´s Mitsuwa – Miyuu Mimi

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vores overordnede avlsmål bunder nemlig ikke primært i at frembringe eksteriørmæssige superlativer, men først og fremmest i sunde, racetypiske Shibaer, som kan honorere de udfordringer de stilles overfor i deres fremtidige hjem.

Derfor bruger vi også utrolig megen tid på en målrettet og intens prægning af hvalpene, så de sikres den bedst mulige start hos deres nye familier.

Vore prioriteter er derfor:

  • Fysisk sunde hunde med god mobilitet, som sikres et godt liv uden kroniske smerter eller hæmmende skavanker.
  • Mentalt velfungerende dyr, som sikres en uproblematisk hverdag, hvor de er i stand til på fornuftig vis at håndtere de påvirkninger de udsættes for.
  • Eksteriørmæssigt korrekte hunde, gerne smukke og af championkvalitet, men ikke på bekostning af de to forrige anførte punkter.