Adfærd

Opdateret 30. maj 2017

LIDT OM HUNDEADFÆRD GENERELT OG EVT. VALG AF RACE

Naturens udvælgelse

Før mennesket for ca. 10.000 år siden begyndte at domesticere vildhunden, var arten underlagt naturens vilkår, hvad angik tilpasning, udvikling og overlevelse. Floder, søer og bjergkæder blev ofte naturlige afgrænsninger for at udvikle bestemte miljøer, hvor de bedst egnede tilpassede sig omgivelserne (vejrlig, terræn og byttedyr).

Det betød en kæmpe variation i størrelse, pelsstruktur samt hvilke byttedyr, de specialiserede sig i at jage. Fælles for de fleste hundevarianter var dog, at de var afhængige af at udvikle et stærkt flokinstinkt. Det var lettere at skaffe føde, når de jagede i flok og det enkelte individ var bedre beskyttet mod farer i flokken.

Mennesket bliver opdrætter

Præsis denne egenskab (flokinstinkt) blev grundlaget for at mennesket kunne tage hunden til sig og dermed blive opdrætter. Det nye samarbejde var til gavn for både mennesket og hunden. Mennesket fik eksperthjælp til at jage og til at passe på bopladsen og hunden var ikke på samme måde afhængig af et bestemt type byttedyr for at overleve. Den fik nu føde af mennesket, men også beskyttelse mod dens naturlige fjender. Samarbejdet betød også at hunden i årene frem eksploderede i antal og varianter.

Mennesket havde nu overtaget naturens rolle i forhold til at udvælge avlsdyr. De, som var bedst egnede til de specifikke opgaver mennesket måtte have, blev anvendt – de øvrige blev sorteret fra med hård hånd. Opgaverne var mange, afhængig af geografi, levevilkår og senere også livstil (jagthunde til forskellige typer jagt og byttedyr, kvæg- og fårehunde, trækhunde, beskyttelseshunde, selskabshunde osv.)

Forskellig adfærd

De mange forskellige funktioner, som mennesket brugte hunden til betød også at de enkelte typer (racer) udviklede forskellige mentale egenskaber, som var nødvendige for at udføre de enkelte opgaver.

Gennem tiden har mennesket skabt et hav af nye varianter af arten hund, hvoraf mange i dag også har fået en racestandard, som meget detaljeret beskriver især racens eksteriør, hvorimod kravene til de mentale egenskaber bliver noget mere mudret og upræcist formuleret.

Udtryk som ædel, opvakt, rolig, modig, glad for børn osv. udgør mere eller mindre en personificering af hunden og efterlader alt for megen plads til en personlig fortolkning af de forskellige egenskaber. Derfor er de ikke særlig velegnede til at oplyse om racernes adfærdskarakteristika, eller til at definere adfærdsproblemer og ikke mindst opstille avlsmål jvf. racestandarden.

Mentale egenskaber

Mentale egenskaber eller adfærd er et samspil mellem genetisk nedarvede egenskaber og miljø. For at give et let forståeligt billede af dette samspil, kan man sammenligne det med vores varierede evne til at blive solbrændt.

En forudsætning for at blive solbrændt er, at der findes pigment i huden. Her er der stor forskel fra menneske til menneske. Pigmenteringen er genetisk bestemt. Hvor brun man bliver er sidenhen afhængig af, hvor længe man opholder sig i solen (miljøeffekten). Har man meget pigment, behøver man kun opholde sig kort tid i solen og omvendt.

Samme type ræsonnement kan anvendes, når det gælder mentaliteten. Forskellige racer og individer har forskellige genetisk bestemte forudsætninger, for det vi kalder egenskaber (eksempelvis at gø eller bruge aggressivitet osv.) Det som i første omgang adskiller racer og individer, er ikke hvordan adfærden ser ud, men hvor let eller hvor svært, det er at udløse den (tærskelværdien).

Tærskelværdier

Som udgangspunkt er alle hunde født med de samme egenskaber. Det som gør dem forskellige er hvor lidt eller hvor megen påvirkning, der skal til for at de kommer til udtryk. Derfor er der, mellem de forskellige racer, stor forskel på tilpasningen af de mentale egenskaber. En forskel som bunder i hundens oprindelige funktion hos mennesket (hvor let udløses aggressivitet i forskellige situationer, hvor meget gør den, evnen til at bære (apportere), aktivitetsniveau, jagtlyst m.v.)

De medfødte tærskelværdier bestemmer altså hundens adfærd i forbindelse med diverse påvirkninger (motivation) og kan i princippet ikke forandres. Dog udgør miljøet (prægning, indlæring og erfaringer) en væsentlig faktor i hvalpen fremtidige liv. Her er der mulighed for at stimulere de forskellige egenskaber (op eller ned) gennem målrettet opdragelse og indlæring.

Valg af race

Når man køber hund og skal vælge race er det derfor meget vigtig, at det ikke er udseendet, der blive den afgørende faktor. Brug tid på at finde ud af, hvad racen oprindeligt har været brugt til, for derigennem at afdække de forskellige mentale egenskaber, man kan forvente at få med i købet (tilgængelighed, aktivitetsniveau, gør racen meget, jagtlyst, tærskler for aggressivitet osv.)

Sammenlign derefter med de forventninger og forudsætninger man selv har til det at have hund og vælg derefter til eller fra. Det at anskaffe sig hund skal være til gavn og glæde for alle parter – ikke et dyrt indkøbt problem, hvor alle bliver tabere – ikke mindst hunden.

Vælg derfor ikke kun med hjertet, men også med forstanden.